Da jeg gik på højskole – for ikke alt for lang tid siden – lavede vi på litteraturlinjen et lille projekt, hvor vi skrev en masse digte og satte dem ind i en lille zine-agtig bog: en b16.

Mit tema var Sorg, da det rumsterede meget rundt i mit hoved på det tidspunkt, og her på siden vil jeg dele et par af de digte!

---

Jord

Af jord er du kommet – til jord skal du blive,
lidt jord kastet på – så ned i dybet. 
Hvor hurtigt bliver man jord?
Hvordan føles overgangen?
Rådner i mørket – træet giver op, og
ormene myldrer ind. 
Tag-selv-bord, livets buffet. 



Jeg går tur i skoven, kommer hjem med lig 	under støvlerne –
tørrer det af i græsset og tværer næsten en orm ud. 
Samler den op og spørger hvem den har spist –
om den kunne tænke sig en mundfuld af mig. 


Den spiller dum. 

---

#2

Hele byen sender blomster – 
duften så skarp vi får hovedpine, åndedrætsbesvær. 
“hun kigger ned på jer,” 
siger de, 
ikke som en trussel. 

---

#6

Vi plejede at tage bad sammen. 
Du sprøjtede balsam i mit hår og gnubbede det ind – 
var forsigtig når du vaskede det ud igen. 
jeg satte badeænderne på stribe –
og du fandt på historier – badeandsdrama. 
Jeg klippede dine tånegle da benet var af gips,
du rullede gardinerne for da verden blev for meget for mig. 
Min far snakker stadig med din mor – vidste du det? 
Han fortæller du er flyttet hjemmefra –at du går på hf – samme sted som mig. 
Så du mig der – dengang, på gangene –
Du sagde ikke hej –
hvorfor sagde jeg ikke hej? 

---

#7

En halv halskæde dingler fra min finger, 
den passer ikke længere – har ikke passet i årevis. 
Jeg bør nok smide den ud,
ikke være så sentimental. 
jeg har “friends ever” delen,
har du stadig din –

---

manuskriptet

“tak for at i kom” 
“jeg har det fint, tak” 
“tak for kondolencerne" 
“ja, vi klarer os” 
“blomsterne er smukke, tak” 
“jeg er okay, tak” 
“hvor betænksomt af dig” 
“nej, vi skal ikke bruge hjælp,
ellers mange tak” 
“det ville have betydet meget
for dem, at du er her, tak” 
“sikke et sødt tilbud, 
men ellers tak, 
jeg har det fint” 

---

Smitte


Ingen ved hvor jeg er på vej hen. 
Sort tøj er den skandinaviske uniform. 
sort kjole, sorte sko, sort jakke –
huden bleg i kontrast, bleg
som det lig jeg skal besøge. 
Jeg tager det ikke så tungt – i kapellet –
ikke før gråden begynder, 
som bølgen på stadion,
begynder til venstre for mig – 
tager turen rundt, 
rammer mig til sidst, og fosser
ud af mine øjne. 
vi græder – sørger – 
sammen. 

---

For sent nu? 


Ligger på knæ med panden mod gulvet i rema, 
stakkels uskyldige kunder sniger sig forbi
mens jeg hulker – bider mig i håndleddet for ikke at skrige, 
nogen kalder på hjælp. 


Edderkoppespindet glitrer med solnedgangens sidste stråler 
mens jeg sidder her og græder, 
ingen hulken, ingen skrig – tavse tårer siver ned
vander blomsterne på din grav. 


Nogen har plantet roser – dine yndlings,
jeg ville ønske det var mig. 
Buketterne er rådnede – fjernet for længst.
Var jeg til begravelsen? 

---