For jer der ikke ved det, er LiteratureXchange et arrangement på 10 dage i Aarhus. Fra d. 8 juli til den 18. (i år, i hvert fald) er byen fyldt med alle mulige litteraturoplevelser. Den anden dag var jeg nede på hovedbiblioteket og prøve nogle escape rooms sammen med min søster. Der var et med Narnia-tema og et der handlede om Frankenstein. Jeg synes egentlig det gik ret godt for os, selvom vi måske mest løste det vha. held og hints, haha! Men det er bare et eksempel på hvad man kan opleve under LiteratureXchange. Der er forelæsninger, forlag der viser frem hvad de har udgivet i år, forfattere man kan opleve til talks og debatter, og meget mere.
Et andet af arrangementerne var boggodset på godsbanen lørdag d. 10 juni – i dag. Her var der stande, hvor mikroforlag satte deres udgivelser frem og var klar på at få en god snak om dem. Der var også et par kreative workshops, blandt andet et område hvor papirkunstnere lavede hjemmelavet papir med en blender. (Det så egentlig meget spændende ud. Jeg har overvejet at lave nogle hjemmelavede bogmærker med den metode – måske er det på tide jeg endelig får det gjort)
Siden jeg begyndte at være mere interesseret i litteratur, for mange år siden, har jeg lært en del af disse mikroforlag at kende, så der var en del af standene med velkendte navne. Det har nok også en del at gøre med at nogle familiemedlemmer har et mikroforlag, og det havde min gamle skrivelærer også, så jeg er blevet introduceret til en del mikroforlag gennem dem. Det var super hyggeligt at gå rundt blandt alle de små, skæve bøger og spørge ind til dem, der interesserede mig. En ting man altid kan regne med fra forlæggere er at de vil snakke om deres bøger så lang tid de kan få lov til, og måske lidt længere.

De første to bøger jeg købte var “En kvinde plukker ikke bare en plante” af Sofie Kudsk, og “Dæmpet” af Mau Lindow Tarbensen. Begge er langdigte og en af de slags bøger, der hedder pastiche. I genren pastiche bruger forfatterne et tidligere værk, som de efterligner og gentænker. Så vidt jeg ved har pastiche primært været brugt med operaer, der er sammenkoblet af ældre musikstykker eller scener. Men at det kan bruges i litteratur var overraskende for mig og meget spændende.
“En kvinde plukker ikke bare en plante” tager sted under hekseforfølgelserne. Silvia Mareningesdatter kender til planter og er derfor frygtet af hendes naboer. Samtidig kan de ikke undvære hendes viden. Men hvordan kan ‘gammeldags’ plantekundskab hænge sammen med samtidens videnskabelige gennembrud og udviklingen af medicin og lægekundskab? Det handler bogen om, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse den. Den gentænker “Victoria og verdensrevolutionen” (1976) af Inge Eriksen.
“Dæmpet” af Mau Lindow Tarbensen er deres første bog og handler om samfundets udgrænsning af kvinder og kvinders tragiske og ufrivillige udgrænsning af sig selv. Den begynder med at der er sket et mord – og så er jeg ikke kommet længere endnu. Bogen gentænker “Moderato Cantabile” (1958) af Marguerite Duras.
Begge bøger er fra forlaget Epikur, som jeg ikke havde hørt om før i dag, men baseret på hvad jeg har set virker de meget spændende, så dem vil jeg holde øje med i fremtiden.
Den sidste bog jeg købte var “Eden” af Stanisław Lem, som de fleste nok vil genkende som forfatteren til “Solaris”. Det fandt jeg dog først ud af, da jeg kom hjem med bogen og slog hans navn op. Jeg har aldrig været en sci-fi læser, så ham er jeg desværre ikke stødt på før nu. Til gengæld er jeg helt vild med smukke bøger, hvilket er grunden til at jeg samlede den op i første omgang. Fint lilla cover, stor titel på forsiden i en dejlig font, og siderne på bogen er helt sorte. Alt i alt, en meget fin bog. Den handler om en gruppe mennesker, der tager med et rumskib til en ny planet, som hedder Eden. Deres rumskib er gået i stykker, og mens de forsøger at fikse den og komme hjem, møder de også planetens beboere. Jeg håber denne bog vil være en god introduktion til sci-fi genren, som jeg i lang tid har villet komme ind i. “Eden” er udgivet denne gang fra forlaget Kosmos, som et slags 100-års jubilæum fra forfatterens fødsel.
Min far samlede også et par bøger op, blandt andet Adam Oehlenchlägers “Nordens Guder” fra forlaget Æter. Jeg bladrede lidt i den og må indse at jeg overhovedet ikke har læst nok gamle tekster. Der var simpelthen for mange ord, der virkede helt fremmede til at jeg kunne finde hoved og hale i et par af versene. Måske skal jeg sætte mig ned med Nordens Guder og en “gammeldansk-nydansk” ordbog en dag – men det bliver i hvert fald ikke i dag.
Der er altid en vildt fed stemning til sådan nogle arrangementer, hvilket er en stor del af grunden til at jeg glæder mig til LitteratureXchange hvert år. Selvom jeg kun mødte få personer jeg kendte godt, var alle med på at snakke om bøgerne, der var god stemning fra gæsterne, og jeg lærte nogle flere danske mikroforlag at kende. I min mening er det opskriften på en god dag. Min søster og jeg tog bagefter i botanisk have og læste nogle bøger over en picnic – så bliver det virkelig ikke bedre. Jeg håber, at andre også vil tage brug af litterære arrangementer i deres byer, også dem, der ikke har lyst eller overskud til en livlig diskussion om bøger. En af de ting jeg elsker ved bogmiljøet, specielt det jeg har været en del af, er at der er ingen pres til at sige noget. Man kan sagtens bare komme og kigge og så gå igen. Jeg håber også flere vil tænke på de små forlag når det er tid til fødselsdage eller juletid igen. Der er nogle vildt fede titler derude hvis man bare har lyst til at lede lidt.

Leave a Reply